Kennel Frapias hjemmeside står på engelsk men vi vil lægge alle vigtige opdateringer/nyheder på dansk på denne side
Vi ønsker det allerbedste for vore hvalpe og da det er vigtig for os at finde de helt rigtige hjem vil vi derfor gerne have besøg af vore kommende hvalpeejere som så også får lejlighed til at hilse på os og vore hunde. Det er også en mulighed for at få svar på spørgsmål man kan have i forbindelse med at få en lille ny hvalp i familien.
Vi kan kontaktes hvis du er interesseret i en af vore hvalpe
Tlf 0045 61188411
Nederst på denne side finder du Spanielklubbens racebeskrivelse
Vi venter hvalpe i oktober
- 27-Oktober-2020
-
Så er fødselsvægten næsten fordoblet
Vores lille dreng vokser. Lige nu går livet ud på at spise og sove
- 20-Oktober-2020
-
Så er Sikas lille hvalp kommet til verden
Desværre blev det kun til en hvalp. Vi var forberedt på dette da Sika blev undersøgt 1 uge før fødslen. Mor og søn har det godt
- 15-September-2020
-
Vi venter clumber spaniel hvalpe i oktober
Vi fik Sika skannet i går og nu er det sikkert at vi venter små clumberspanielpoter til oktober
- 29-August-2020
-
Vi forventer hvalpe med Sika.
Wymeswold Doc, fra Holland er far til dette kuld som vi forventer os meget af. Både Doc og Sika er testet HD A, AD 0 og eyes Clear. Sika PRA Normal
Vi vil opdatere så snart vi har fået bekræftet at Sika er med hvalpe.
Mere om Doc under News - 25-Januar-2020
-
Velkommen til Sika
Vi var så heldige at vi fik lov til at købe lille Sika fra Kennel Chervood´s
Sika er en blid og meget kærlig tæve på godt 2 år og passer perfekt ind i vores flok af hunde - 23-September-2019
-
Vi må sige farvel til Müsse.
Mit hjerte er knust. Vores elskede Müsse måtte gå over regnbuebroen. Hun havde haft flere diskusprolapser som vi aldrig opdagede, der var forkalkninger i ryggen og sammenlagt med denne sidste store diskusprolaps gjorde beslutningen om at lette Müsse fra det smertehelvede hun må have befundet sig i let. Farvel lille Müsse.
Simon rejser til sin nye dejlige familie midt i august
- 11-August-2018
-
Simon har fundet sin egen familie
Simon skal bo i Tyskland hos sin egen dejlige familie. Vi er alle glade fordi både mor Alma og Søster Müsse tillader at han stjæler deres legetøj, tigger om deres og vores opmærksomhed og bliver forkælet af hele husstanden. Lille mand. Det er tid til at prøve om vingerne kan bære ❤
- 27-Maj-2018
-
8 uger og hvad så
Nu er vores 4-bande blevet 8 uger og indtil videre er begge piger rejst til deres nye familier. Reservationen på Simon blev annuleret i lørdags og derfor søger vi nu nyt hjem til ham. Til gengæld er Artie reserveret og om alt går vel er han på vej til sin nye familie efter næste weekend
Racebeskrivelse
Racen beskrives som aristokratisk, tænksom og venlig i udtryk. En gammel mands jagthund da den ikke er så hurtig som de øvrige spanielracer også fordi deres søg er grundigt og gerne igennem det tætteste krat.
Historisk set er racen først portrætteret i et maleri fra 1739 og i skytternes optegnelser på godset Clumber Park, som ligger i midt England. Hvad ligger bag racen ved vi ikke, andet end at farvene nok er efter den nu uddøde race Blenheim spaniel.
En klovn, når du kommer hjem er modtagelsesritualet at hvilken som helst genstand tages i munden og med en heftig logren med halen. En tyv, clumberen er lav men lang og kan snildt nå stegen på køkkenbordet. Et familiemedlem, de trives i centrum af familien og ikke i en hundegård. En jagthund med en eminent næse, dygtig til apportering, både på land og vand. En vagthund er den ikke, heller ikke særlig gøende og kan være lidt reserveret over for fremmede.
Racen modner langsomt både fysisk og mentalt. Hvalpen må kun få begrænset motion som øges fra 6 måneders alderen. Er den alene for længe og keder sig kan den være opfindsom og endda destruktiv.
Pelsen er hvid og blød, som kræver en ugentlig børstning for at undgå at pelsen filtrer , håret under ørene holdes kort og poterne klippes til. De fælder året rundt og huset bliver besat af hvide nullermænd og ens tøj, især det sorte, er som en magnet for det hvide hår. Pelsen især på ben og mave samler jord og vand pytter skal vades igennem. Efter en god tur er den meget glad og beskidt men pelsen er selvrensende og når den er tør er den hvid igen.
Til gengæld har man en kærlig og dejlig hund og gerne mere end en.